MAGNAR OSLAND
Fra Ludvig Mathias Lindemans innsamlingsferd på Romerike i 1866.
Viser der jeg har funnet flere vers eller opplysninger har fet skrift med link som viser til en utfyllende PDF. Lindemans manuskript med noter finnes på www.nb.no.
Nummereringen er den samme som Lindeman brukte og starter på 45. Sangene fra 1 t.o.m. 44 ble nedtegnet i Hedmark.
45. Pigen hun sidder paa Bordet og syr.
Dina Albertine Olsdatter Ulvind - Ole Andersen Ulvind Eidsvold, Morskov
Pigen hun sidder paa bordet og syr,
træller og syr, mens Tiden gaar,
Visebogen hun ikke forlader,
naar hun Hvilestunder faar,
men hun maa dog alltid sjunge
tramt o lei
tramt o litaten
tramt o lei.
46. Huldra synger
Dina Albertine Olsdatter Ulvind
Stat op Sperrivippa og melk di Ko,
mi Ku gaar i Aasen,
di staar paa Baasen
endnu, endnu sover du!
47. En søsters klagesang over sine brødres dødsfald
Berthe Olsdatter Korslund - Berthe Olava Olsdatter Korslund Eidsvold, Morskog
Ak, ak nu maa jeg sørge
alt som en enlig Fugl
som nylig mist min Broder,
en Broder som var huld,
jeg Afsked med ham tog,
jeg fandt ham ikke mere
igjen paa denne Jord.
Berthe Olsdatter Korslund Eidsvold, Morskog
Der man skrev Tusind fem hundre Aar
dertil ni og firsinstyve
den sjette Dag i Bliden det var,
jeg ville det ikke lyve,
da hørde man Gny og megen Ry
af Guds Børns Hjerte og Munde,
som da led Ve i Kristenhed
udaf de hedenske Hunde.
Berthe Olsdatter Korslund, Eidsvold Morskog
Gud skikker ud i Fordums Dage
en Engel som hed Gabriel,
han skulde med Befalning drage
til Galilæi i Markeskjel,
der laag en Stad hed ret og slet,
man kaldet dennem Nazareth.
Kristoffer Nielsen Korslundsbakken, Eidsvold Mjøsskog
Kong Halfdan i hedenold for
hel lystig om Julen til Gilde
han var sig en Kjæmpe fuldstor,
han tørsted og drak ikke ilde.
De Skjalde ham mangen en Sang
begejstred med Mjødhornet digtet,
men aldrig ved Hornenes Klang
man ved at en Nordmand har svigtet.
51. Min Kones smag
Kristoffer Nielsen Korslundsbakken, Eidsvold Mjøsskog
Jeg elsker mest det kjære Land
hvor jeg er født og blev opdragen,
der sad jeg glad ved græsrig Strand
og hørte Havets stolte Bragen,
Thi tænkte jeg paa denne Ø,
der vil jeg leve, bo og dø,
der vil jeg leve bo og dø.
52. Den stolte Elise
Ole Andersen Korslund, Eidsvolds Mjøsskog
Elise gik i Marken hen
at plukke Blomsterne,
i hendes Sind ei Sorgen kom,
hun lo og spøgede.
Ole Andersen Korslund, Eidsvolds Mjøsskog
Jeg blev til Verden fød
et Barn som alle andre
i Møie og Fortræd i Verden jeg maa vandre;
jeg havde mig en Ven,
den Ven var meget rar,
hun blev min Festermø,
men aldrig blev jeg glad.
54. Nu vil jeg fortælle min skjæbne saa tung
Ole Andersen Korslund, Eidsvolds Mjøsskog
Nu vil jeg fortælle min Skjæbne saa tung,
min Sorg den begyndte den Tid jeg var ung;
min Moder hun døde et Aar jeg da var,
stor Kummer i Hjertet for hende jeg bar.
55. Det hendte sig engang
Ole Andersen Korslund, Eidsvolds Mjøsskog
Det hendte sig engang,
at en Ræv gaar paa Lur,
at søge sig om efter Føde,
hans Øine han skued,
han tar sig en Tur
til fjerneste Egn som laa øde,
han ensom der gaar
og tænker som saa
her findes vel ingen mig kjender.
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Der Jesus til Jerusalem
sin Vandring fort forføier
Og drog den Vei, der nærmest hjem
til Bethphage sig føier
Næst hos der som man reiser frem,
til Oliebjergets Høier
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Jesus sine Discipler lærte
Hvad Tegn der for Dommen skal være
Han siger at sælsom' Mirakler
skal sees i Himmelens Fakler.
58. Første juledag
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Mærkeligt hændet sig udi de Dage
den Tid at Keiser Augustus til Rom
Strængelig lod med Mandater uddrage
Skatten at yde af Jorderig om,
en skat vel stor som af gik Ord,
den allerførste man mindes paa Jord
og den paastod da Cyrus god
var udi Syrien Landet betrod.
59. Søndag mellom jul og nyttår
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Jesu Fader undres paa
og hans Moder ligesaa
over det de hørde
om det lille Jesu Navn
hvilket Folk med Ry og Sagn
omkring Verden førde.
60. Andre søndag etter hellig tre konger
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
I Kana Stad et Bryllup staar
i Galilæa Land
Nærværende Maria var
og hjalp dem med en Haand
til samme Tid
de Jesum blid
med hans Disciple bød;
men bedst de sad
og vare glad
dem fattes Vinen sød.
61. Tredje søndag etter hellig tre konger
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Der Jesus gik af Bjerget ned
en folkerig Mangfoldighed
udaf adskillig Steder,
han følger med paa Stand og Fod
en ram spedalsk gaar ham imod
iført i Sygeklæder.
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Tiden kom, som Loven omrører,
At Maria sin Kirkegang gjører,
Førte hun med i den reisende Trop,
Jesum sin Søn til Jerusalem op,
Op, op Jerusalem op,
Gud ham at ofre, den signede Krop.
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Det hendte sig mens Jesus her
paa Jorden synlig vanket
at Folket baade her og der
af Stæderne sig sanket,
de haster alle til ham frem
en Lignelse han lærer dem
saa Hjertet i dem banket.
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Jesus blev til Ørken hen
udaf Aanden dreven
at han udaf Djevelen,
fristed skulde bleven
firti Dage udi Rad
faster han, aad ingen Mad
saa mon Tiden lide,
Maven tog at svie,
Kunde ei længer bie.
65. Første søndag etter Midfaste
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Jesus spørger Jøderne
hvo blandt eder alle vover
og bevise kan mig over
nogen Synd den ringeste
om jeg Sandhedsord fremfører
hvorfor tror I mig da ei,
hvo som Guds Ord gjerne hører,
han er paa den rette Vei.
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Der var i fordum Tid en Mand
iblandt de Farisæers Stand
som Nicodemus hed,
en Mand af Slægt og høi Respect
en Øverst i den Stad.
67. Første søndag efter Trinitatis
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Kristus os fortæller haver
om en Mand ret fuld og rig
Verdens Middel, Gods og Gaver
faldt ham til mangfoldelig
førde dog et Fraadservæsen,
levde hver Dag vel og kræsen.
68. Ellevte søndag efter Trinitatis
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Part Folk indbilder sig
at ingen Mand i Fromhed er dem lig
Sig selver har de kjær
men andres Dyder er
anseet af dem saa ringe
som Avner, Støv og Vær.
69. Trettende søndag efter Trinitatis
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Gud raabte Disciplerne frem
og talte saaledes til dem
lyksalig maa prises al Verden omkring
det Øie som skuer slig mærkelig Ting
som I nu se og sig mon te
af Glæde det Hjerte maa le.
70. Femtende søndag efter Trinitatis
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Aldrig er i noget Land nogen Mand
som to Herrer tjene kan
skal den ene sig forlade
paa ham ret maa han
slet den anden hade.
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Naar Kaasen hensættes i beniste Nord
da snarlig opdages Arctandria stor
med sine skybrydende Tinder
et Landskab afdelt udi Provstier fem
foruden Finmarken som bag efter dem
opfyldes med Lapper og Finner.
72. Jeg tente så lenge hos en Telebondemand
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Jeg tente saa længe hos en Telebondemand
indtil han gav mig en Gar,
aa Gjenta paa Lillumkvit hun gardte med mig,
fraagaa ette haa Garen skulde heite,
aa Garen heite Villan hei høgt up i Nordland.
aa Hesten heite Flinkumbein, aa o.s.v.
73. Kråkevisa
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Aa Bonden han skulde til Veaskogs gaa
Trallerallera,
saa kom der ei Kraake hoppende saa,
trallerallera trallerallala, trallera.
74. Et Stykke Kjød og et Stykke Brød
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Et Stykke Kjød og et Stykke Brød
det mætter saa mange i Hungers Nød,
det kolde Vand det er min Frøid
og naar jeg det faar da er jeg fornøid
ihvor jeg far jeg Omsorg har
for Gjenta mi at hun Føda faar
saa lever jeg saa lystig i allen Stund
trillerit um traleritten tei.
Kristoffer Hansen Torgunnerud, Feiring Annex til Hurdalen
Har du aldrigen set nogen fagrere end jeg,
blaaser kalt kalt Væder ifra Sjø
jo jeg har en Tærne som er fagrere end jeg
blaaser kalt kalt Væder ifra Sjø.
76. Aksel og Valborg
Ole Evensen Almerlie, Feiring
De legte Guldtavler ved breden Bord
i lyse Glæder for alle,
de tvende Jomfruer med Æren stor
saa underligen Legen mon falde.
77. Truls med bogen
Ole Evensen Almerlie, Feiring
Han Truls han tjente i Kongens Gaard
i femten Maaner og femten Aar
gji mig Løn sa'n Truls med Bogen.
Ole Evensen Almerlie, Feiring
Aa hvo pryder bedst udi Kongens Sal,
og hvo pryder bedst i den dybeste Dal,
og hvor tager Solen sit Sæde,
og hvor hviler de døde Mænds Been.
Ole Evensen Almerlie, Feiring
Tordiviln han klappa den Flugu paa Kind,
kom pirium,
aa vil du nu bli aller-kjæresten min,
kom pirium.
Ole Evensen Almerlie, Feiring
Ung Elen sad en Midnat
mens Lampen den var Tændt,
som hun var ingen Syerske
i Egnen rundt bekjendt,
de Fingrene sig rørte
stak Naalen ind og ud,
en Silkeskrud hun sømmede
til Herremandens Brud.
81. Elvina går til sin Faders Borg
Ole Evensen Almerlie, Feiring
Elvina gaar til sin Faders Borg
i sorte flagrende Klæder,
hun synes at skjule dyb Hjertens Sorg
men aldrig hun sukker og græder.
Hver Dag hun svinder som Dugg for Sol
hun ser det og smiler med stillen Taar'
bekymret den Moder tilspørger sin datter,
hvorfor er det du sørger.
82. Mit Hjerte til en Svenske gir
Ole Evensen Almerlie, Feiring
Mit Hjerte til en Svenske gir
til ham og saa til ingen fler
for ham bær jeg blot Krandsen
og træder Brudedandsen.
En Riddersmand fra Sverigs Land
blot han skal ha min Tro, min Haand,
blot han skal ha min Tro, min Haand.
83. Det hendte sig en Sommer
Ole Evensen Almerlie, Feiring
Det hendte sig en Sommer
et Bryllup skulde staa,
vi skulde stad aa leike
i vores Nabogaard;
men Bryllupet var bra nok
for den, som sjøl ha Mat,
der vart nu slækt aa kara
kort einast Supmatfat.
© Copyright. All Rights Reserved.