Viser i Akershus

 

Gamle viser i Akershus.

 

Lindemans samlerferder i 1866 og 1870 på Romerike er sentrale for den som vil vite hva som ble sunget i Akershus på 1800-tallet. Nedenfor er viser fra en del andre kilder.

 

I Lindemans manuskripter finner vi to viser nedtegnet i 1873 etter Peder Pedersen på Billingstad i Asker:

 

1. Storebror og Lillebror

 

Etter Peder Pedersen, Billingstad i Asker

 

Å Lillebroder tala til Storebroder sin

Og hør du Storebroder vi vil gifte os ind.

Du er den, du er den jeg har tinget til min ungdom.

 

2. Tommeliten / Lagje liten

 

Etter Peder Pedersen, Billingstad i Asker

 

Tommeliten var fød før Toppen gol

– saa liten han va –

han slog ihjæl Manden før Sola oprand

– For liten gior ilde og aldrig væl –

 

 

Ole Andersen på Frogner i Sørum var en viktig kilde for Lindeman. I et lite hefte skrev han ned melodier med siffersystemet som ble brukt til salmodikon. I likhet med de fleste andre nedtegnelser av viser i Akershus skrev han bare ned melodien og et vers. Viser der jeg har funnet mer av teksten i andre kilder, har fet tekst med link til utfyllende info på PDF. (Nr 3 - 13)

 

3. Barnet ved moderens lig

 

Nr 1 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Kjære Moder, hvorfor sover du,

Paa det haarde Egebord saalenge.

Vil du aldrig vogne mere nu.

Ak, saa græder stedse dine Drenge.

Ak, saa græder stedse dine Drenge.

 

4. Herr Espen og fru Signe

 

Nr 2 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Den fromme Fru Signe paa Sotteseng laa.

Han Esben han sørged for hende saa saare.

Vær trøstig hun bad ham og græd ikke saa.

De smerter mig mer end min Død dine Taare.

Gid snart dig en lykkelig Ven i hvis Favn

Du glemmer din sorg og forlindrer dit savn.

 

5. Der ere bedrøvelige Dage og Aar

 

Nr 3 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Der ere bedrøvelige Dage og Aar.

I disse bekrigede Riger.

Der Adelen plages og Borgerne gaar.

Og bange omkring seg de kriger.

Ak, Jammer, ak Ve,

thi mange maa se

sin Velstand i Røgen opstige.

 

6. Bøi dit Øre og hør til

 

Nr 4 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Bøi dit Øre og hør til.

Hør hvad jeg fortelle vil.

Vil I høre skal I tie,

om det var en Stund at bie

saa vil jeg fortelle Nyt

hvad jeg har i Sørum sedt.

 

7. Den fromme Hellena

 

Nr 5 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Den fromme Hellena i Maanskinnet sad,

og skuede Himmelens Stjerner.

De sorgfulde Tanker i Hjertet hun bar.

Frempressede Taarer paa Kinden saa klar

der glitred som rullende Stjerner.

 

8. Ubekjendt jeg stander her

 

Nr 6 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Ubekjendt jeg stander her

i en stumpet Trøie.

Maa med den, hvor styg den er

smukt mig lade nøie,

Dog af Pjatter ingen Ven.

Jeg den gjerne slenger.

Naar en bedre du igjen,

Konge paa mig henger.

 

9. Adjø du forlorede Blomme

 

Nr 7 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Adjø du forlorede Blomme

mit Hjerte var lystig og glad.

Tenk aldrigen mer paa min Komme.

Jeg tenker deg aldrig at ta.

Det kan ikke nytte du bier

jeg bliver ei mere din frier.

Nu skal du faa ligge i Ro.

Det kan inte nytte du sier

at du mig har været for god.

 

10. Til en erindring vil jeg skrive

 

Nr 8 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Til en Erindring vil jeg skrive

en kort Beretning om det Tog

da Svensken ind at Grændsen skrider

der med en Brigad mod Vinger drog.

Og det var Generalmajor Gahn.

Med to og tyve Hundred Mand.

 

11. Landsbykirkegården

 

Nr 9 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Høit lyder bedeklokkens slag

i aftenskumringen,

og bonden fra en møisom dag

til hvile vanker hen.

Den muntre fugl har øiet lukt,

hver skabning tier nu;

Kun aftenbakkens lette flugt

omcirkler mig endnu.

 

12. Soldaten drager i krig

 

Nr 10 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Med længsel og smerte, min sødeste ven!

Jeg stunder at tale med dig;

Ak, naar skal jeg se dig, min Engel! igjen,

naar du nu bortreiser fra mig?

Med længsel jeg æder mit brød

for dig min udvalgte, saa sød,

naar du igjenkommer, saa er jeg vist død.

 

13. Tårnvekteren

 

Nr 11 i Ole Andersens nedtegnelser med siffernoter

 

Midnattsklokken i tårnet slår,

hult toner malmets klang.

Nattevekteren ene går

og synger en gudelig sang.

 

 

Anders Heyerdahl skrev i 1853 ned en rekke viser i Aurskog. (Nr 14 - 33) Disse er tatt med i Lindemans "Ældre og nyere norske Fjeldmelodier". Det første nummeret etter tittelen henviser til nummereringen i Heyerdahl håndskrift. Det andre til Lindemans utgivelse.

 

14. Gjæstebudet 1 - 611

 

Og kjære Jokom du holt dig Hjemme i denne Dag,

Og du alene er funden verdig og bedt' til Lag

Og Søren Sørensen, Guri Bjørkebek,

Aner Anersen og han som stjal en sek

Og Ole Røtteberg og Ola Tyveti

og Aners Andersen og han som stjal en Leiv

og Ole Jensen og Jakob Bensen den Lerde Prest.

 

I Nes hadde man en annen versjon av denne visa:

 

Å kjære Ola ta på deg vesten på denne dag,

og spenn så føre den Tamburhesten og be til lag;

for Sveino Andersen og Kersti Kanglesken og Kasper spelemann

og’n Jørgen Festemann og verten sjøl,

og han Mikkel Jensen og Kirsti Midtskaug

og Helje Bentsen og lensmann Holteby

og løytnant Svindal og presten Røn.

Men jomfru Rosnes, min hjertebroder, hu vart nå glømt.

 

 

15. Haamanden 2 - 654

 

Der kom en Haaman ridende sagde Præsten

Gaa omkring bed ham ind sagde Præstens Hustru

 

16. Huldrevise 3 - 633

 

Stat op Spillevinke

melke Koen din

Min Ko gaar i Aasen

Din Ko staar paa Baasen

end søver du.

 

17. Soldaten og Jenta 4 - 604

 

Soldaten gik til Jenta i Roa

falla-li-a-li-a-li-a-li-a-lei

gik og trampa i Munderings Skoa

filli laperispel

filli-jap-jap-jap

falle-li-a-li-a-la

Troln feri dei

du kunne gaat paa Toa

sa' Jenta te Soldaten da

 

18. Juleleg 5 - 634

 

Høie Bjerge dybe Dale

tag hvem den du behager

Naa har je gaat over Berg og Bakker

sliti ut baate Skoer og Stakker.

 

19. Fingubben 6 - 608

 

Paa Finneskogen skal du ei sulte

thi mine Jorde er god for dig

Udi Panden skal du smelte Bjørne Ister

Fedt udi steik der udi sure domper

steike Rover Nat og Dag,

steike Rover Mysu Klomper

leva som i Gjestbudslag

 

20. Drikkevise 7 - 655

 

Og Kjellermand sidder ved Tønna og tapper,

tapper i Kanner og vi drikker Øl

Hei falerellallallan-lei,

Og Hei falerei falerei falereia

hei falerallallalla lalallala

 

21. Hør du Siri 8 - 599

 

Hør du Siri Dotter mi

Per i Li vil til deg fri

udi disse Dage.

Kan din Hug til honom staa,

vil eg, at du han skal faa

til din Ægtemake.

 

22. Og jeg skal give dig en Ko 9 - 656

 

Og jeg skal give dig en Ko

og den skal være brokete,

de eine Horne skal staa op

de andre skal væra kromkrokete,

der leveriblandt Strømper i

rulland rulland rank

rakete Galt i Berj og Mark

snelleri Gulvillinga rus i reie

 

23. Jeg skal dig fortælle om Pigernes Pynt 10 - 657

 

Jeg skal dig fortælle om Pigernes Pynt

den er rar kan du tro

Den er ei bekjendt alle Stederne

der hvor Pigerne boer

De klæder sig med Dragta

naar man vil betragta

de fiffer sig op ifra Top indtil Top

og der staar dem godt godt godt

 

24. Paa Tinge man gaar 12 - 658

 

Paa Tinge man gaar

med sit grove Maal

han breier sei ut

saa de blei forkregt

baate Skriver og Fut

fek se slik en Kar

med ubøsta Haar

og en Trefot saa rar

 

25. Purka 13 - 629

 

Der rangle ei Purke over Relingssund

to, tre Dage til Ende

Purka ho var baate Mager og tun,

ho er mager, sa'n Hans

ja je ser de sa'n Jens

lat a gaa sa'a Guri tel'n Taassen

 

26. Kok Graut kjære Lisbet 14 - 659

 

Kok Greut Kjære Lisbet

it sjøl saa du sprekker

ji Onga dine om de rekker

kok Graut

 

27. Gullsmeddottera 15 - 660

 

Kongen han saler paa sin Gangande Graa

udpaa Gilden

Han skulde vist reise til Gulsmedens Gaard

du Danske mei overvunden

 

28. Valivan 16 - 661

 

Og valivand han seiler saa seint om en Qvel

saa kom han til en Jomfru som raka sin Ild

Valivan Valivan og han seiler Aarlig

 

29. Liten Pilt paa Berjet sat 17 - 662

 

Liten Pilt paa Berjet sat

udi bare Regne

saa fik han se en Pige skjøn

udi grønne Enge

Pigen var skjøn

Engen var grøn

Pilten var fuld af Falskhed.

 

30. Jeg satte mig paa ei Bjerkelaag 18

 

Jeg satte mig paa ei Bjerkelaag

og husse mig saa gjerne

saa tabte jeg bort mi beste Bjelku

ho hedte Rødeguld-stjerne

Via bad mig bie

Suljua ba mig rie

Bjerketop lofte min Ryg

at han sku faa svie

sa jik je Hem til Far og Mor

Far ga mei taa Kjeppen

Mor ga mei taa Vijua

alle var di dille

saa nær som Søster lille

ho let op Mat og knyte ind

og bad mei ita ute

saa jik jeg til ei Kjæring

som stod og stampa Grøten

saa tog jeg mei ei Stikke

og bad jeg sku faa slike

saa

 

31. Der kjørte en Bonde over Stocholms Torv 19 - 663

 

Der kjørte en Bonde over Stocholms Torv,

aa Heste hadde han som va raske

 

32. Tordivelen og Flua 21 - 664

 

Og Tordyveln bat op sit Hosoban

pillerium

saa reiste han til Fluguland

pilleri maskeri parium

kom kjæreste Astri arium

 

33. Vakker er du og vakker er je 22 - 603

 

Du er i fra Skaane

og jeg er i fra Eng'land

og vil du bli min ejen Mand

og jeg di eja Kone

og vake'er er du

og vake'er er je

og vakre er vi naa begge

og vil du væra min ejen Mand

saa maa du raka taa dei Skjegge

 

Brombrasker i Bromma

og katta slaar naa paa Tromma

og fire Møsser gaar i Dans

saa heile Verden den dunner

 

 

Marie Berg i Nes på Rommerike er oppgitt som kilde for noen av visene i Lindemans "Ældre og nyere norske fjeldmelodier". (Nr 34 - 39)

 

34. Friaren 597

 

Goddag naa, Far i Huse,

naa maa du væra bli!

Naa har je vor i Fjose

aa frid te Daatter di.

Ei maa du me a negte,

du maa ei væra vil,

la' me faa a te ægte,

saa jamen var du snil.

 

35. Så banker jeg paa Døra 601

 

Saa banker jeg paa Døra med min røde Malstok, (trolig: rødmala stok)

Aa er du naa Jenta mi, saa lokker du vel op.

Aa har du naa faat mine Tanker og mit Sind,

saa lokker du op Døra og slipper me vel ind.

 

36. Vakre Jente 605

 

Vakre Jente, hør paa mine Ord;

Vil du gifte dig naar du blir stor?

Jeg vil gjerne ha dig,

jeg vil ei bedra dig,

jeg vil tale med din Far og Mor.

 

37. Vuggevise 617

 

Naa ska'en liten faa sova saa sødt,

Vogga staar reje te Baane.

Der ska en ligge saa vart aa saa blødt,

trygt kan de sova de Baane.

Ro, ro, sova saa sødt,

Guds Engel tar vare paa Baane.

 

38. Ridder Vedervang 643

 

Kjenner du denne gule Lok

Malfri mi Frue

Som hænger ved min Sadelknap.

Thor den lille

Thor ligg' og lurer.

 

39. Mikkelsdagen 644

 

Den næste Mikkelsdagen

da flytter jeg herfra

og da tager jeg Alting med mig

Aa ingen er der som graater for mig,

Jeg heller ikke fæller en Taar.

 

 

I Anne Monrads nedtegnelser av vers og eventyr finner vi mange viser og prosaversjoner av viser (nr 40 - 46). Hennes nedtegnelser inneholder ikke melodier. Mange av visene finnes i andre nedtegnelser i Akershus og i nabofylkene.

 

40. Alvilde hun gaar fra sin faders borg

 

Lindeman skrev ned en melodi til denne i 1866 etter Halvor Olsen Bladskjernstuen i Feiring. Historien stammer fra et dikt av Bernhard Severin Ingemann - Nattevandrerinden.

 

41. Lasse som skulle tel jestebu fara

 

Denne visa har mange varianter og ulike titler. Lindeman skrev ned en versjon av "Han Mass og han Lasse" i 1870 etter Hans Haagensen Flatner i Gjerdrum.

 

42. Den omskafte prinsen aa prinsessa

 

Ridderen og nattergalen. Denne visa finner vi igjen mange steder på Romerike: som melodi etter Ole Andersen, som eventyr etter Anna Monrad, som tekst etter J.B. Nordby og som trykk i Karl Ausen samling av skillingstrykk.

 

43. Grisilla og Ridder Vedervang

 

Ridder Vedervang eller Malfri mi Frue. Anders Heyerdahl skrev ned en tekst til denne visa i 1860. Etter Marie Berg i Nes har vi en melodi.

 

44. Ridderen som kom att etter han var dau

 

Som vise er tittelen "Lansons vise". Til denne finnes det melodi nedtegnet i bl.a. Hedmark.

 

45. Prinsessa som trudde hu var saa flink tel aa spelle gullterning

 

Denna visa (Terningspillet) har vi ingen melodi til, men Heyerdahl har en ufulstendig versjon av teksten.

 

46. Kjæringa sette seg paa purka aa rei

 

 

Etter Asbjørnsen har vi disse nedtegnelsene.

 

47. Hemingen og storgjøgra

 

48. Ridder Grønborg

 

49. Budskapet fra Himmelen

 

 

Flere viser etter Anders Heyerdahl.

 

50. Nøkken

 

51. Peder rider til liden Kirstens Gaard

 

 

Etter J. Taasen i Bærum.

 

52. Den vonde Kjærringa

 

 

I papirene etter Moltke Moe er det en konvolutt fra adjunkt Julius Bernhard Nordby. På denne står det "Marie Nittebergskleven, Skedsmo (c. 70 år) Datter av "Hans Skrædder", forteller og sanger (Asbjørnsens Kilde, mens han var på Nordby i Sørum (1833-34?))

J. B. Nordby var fra Skedsmo, men flyttet til Sandefjord. Det er sannsynlig at visene i denne samlingen er fra Skedsmo siden den inneholder en versjon av "Hemingen og Storgjøgra" som er tilnærmet lik Asbjørnsens versjon. Her er visene i samlingen:

 

53. Hagbart og Signe / Haborgkongen og Syborgkongen

 

54. Hemingen og Storgjøgra

 

55. Mit hjerte til en Svensk jeg gir

 

56. Ridderen og Nattergalen

 

57. I præstens have i Taubenhain

 

 

Anders Heyerdahl har denne varianten av Sjugur og trollbrura fra Aurskog:

 

58. Sjugur å trollbrura

 

Kongen han stod op på høyenloft sval,

so fekk han se Sjuger kom ride.

Hører du Sjuger hva jeg siger deg,

og tør du i Berget inngå.

Han Sjuger våget livet for jomfrun.

Min yngste dotter at hente meg hit,

så skal duu forvisst henne få.

 

Og en versjon av Kjærringa til skrifte. (Variant av nr 46 - Kjærringa satte seg på purka aa rei)

 

59. Kjærringa til skrifte

 

Å kjærringa sat i oska og spant

fa-ta-tu-len-tu-len-lut-tan-lei

På håndtein det sølv- og gulltrå vel rant.

Så fekk ho spørt at dot'ra ått' bån

fa-ta-tu-len-tu-len-lut-tan-lei

 

 

Fra Peter Vogelius Deinboll Qvam får Lindeman en versjon av "Je ser deg utfor gluggen". Den er nedtegnet i 1861 og stammer trolig fra Gjerdrum. Allerede i Mallings utgivelse i 1840 "Sange, Folkeviser og Stev i Norske Almuedialekter" står visa oppført med Romeriksdialekt. Så kanskje denne har sin opprinnelse på Romerike? Kjent var den iallefall.

 

60. Je ser deg utfor gluggen

 

I mora tilig før Tuppen galer,

kjær søten min;

da ligger styggen ve Kvenna og maler

da kan du sleppa in

I efta e gløymde o.s.v.


Her kan du lytte til Qvams versjon fra Gjerdrum i en versjon for fiolin og piano:   Lydfil 



Malling har også en versjon av "Aa kjøre Ve aa kjøre Vann". Denne skal visstnok stamme fra Skedsmo.

 

61. Å kjøre vatten og kjøre ved

 

 

I boken "Romerike - studier og samlinger 1" utgitt i 1948 skriver Reidar Th. Christiansen en artikkel med tittel "Gamle viser". Her tar han for seg en samling gamle skillingsviser etter Karl Ausen i Sørum. Det er interessant å se at en stor del av visene finner vi igjen i ulike nedtegnelser på Romerike: Ridderen og nattergalen, Aksel og Valborg, Hagbart og Signe, Tolvtallsvisa og Finguttens frieri. Fra denne samlingen tar vi med visa om Jon Rimaardsøns Skriftemaal.

 

62. Herr Jon Rimaardsøns Skriftemaal

 

 

Og så selvfølgelig:

 

63. Kjærringa med staven - som du finner omtalt her.